Hvilken fodbold-uge det har været! Højdepunkter er naturligvis AGFs vilde sejr i Polen og så FCNs suveræne afklapsning af GAIS (6-0). FCK pligt-leverede, mens FCM dumpede, men overlever dog i Europa.
Jeg må igen sige, at fodbold skal opleves sammen med spiller og fans på station. Hvilken oplevelse det var at være på Right To Dream i går. Det var en kollektiv følelse i nuet, hvor vi smeltede sammen med spillerne, klub, historien, fans, i et større passioneret og ekstatisk drama uden manus.

Jeg har aldrig oplevet en sådan lydkulisse på RtD, selvom de måtte gå slukøret hjem, var GAIS-fansene til sidste fløjt med til at skabe en unik atmosfære.
Jeg må også sige tak til DHL (via Diana og Grænn), for invitationen til Sydbank Lounge. Den slags kunne man ikke dengang jeg var i Novo Nordisk, man måtte ikke acceptere gaver. Jeg fik engang en lounge-billet til en af FCNs kampe i Champions League fra NNIT, men fik afslag fra min manager til at måtte tage afsted! Som det populært blev udtrykt at Lars Fruergaard så må man ikke modtage noget der har en værdi for en selv!

Næste stop må klart være Valur på Island, som er næste rundes kamp for FCN. Lad os glædes så længe FCN har holdet. Der går rygter om, at både Chelsea og Real Madrid kigger med, for at finde ud af, hvem der gør forskellen på holdet og som kan købes. Desværre for dem bliver de nødt til at købe hele holdet, for de er alle stjerner!

Leave a Reply