I onsdags skete det så, under Von der Leyens årlige state of the union tale, at Canada officielt blev inviteret til at blive ‘associeret medlem’ EU. Nogle vil huske at det har været min parole et stykke tid – nok tænkt som et mere utopiske programpunkt. Men der var allerede dengang tegn på en ændret holdning da Canada blev inviteret med til den europæiske sangkonkurrence.

Von der Leyen sagde i den forbindelse. ‘Vi må hurtigst muligt tænke vores partnerskaber på ny. Derfor vil jeg gerne samarbejde med jer om at bane vejen for, at Canada bliver det første associerede medlem af EU…Vi deler ét hav, ét værdisæt og én måde at se verden på. Og nu vil vi også opbygge vores fælles fremtid…Frem for alt, kære Mark, tror Europa og Canada på demokratiet. (BT 16. Sep. 2026).

Hertil replicerede den specielt indbudte canadiske premierministyer Mark Carney. ‘Europa og Canada er hver især stærke. Europa og Canada er endnu stærkere sammen…Vi søger ikke magt for at dominere andre. Tværtimod søger vi modstandsdygtighed, så ingen kan kontrollere vores åbne markeder, begrænse vores suverænitet, true vores territoriale integritet eller undergrave vores frihedsrettigheder, vores demokratier og vores retsstatsprincipper (DR.DK 17/9/2026).

Det er intet mindre end fanatastisk, at ledende politikkere i både Canada og EU har nået nok af Trumps trusler og netop erkender at der er store ligheder mellem vores samfund og vi har det samme ønske om at forsvare de demokratiske værdier og den åbne verden mod de nye tyranner. Udover det er det gået op for canadierne at Trump vil indlemme Canada som den 51. stat og han er endda begyndt at kalde Mark Carney for ‘guvernør’.

Michael Ignatieff uddyber i et interview med Information (18.09.2026) ‘Den her præsident er et rovdyr med nul respekt for international lovgivning, nul respekt for aftaler, nul respekt for, hvad han selv sagde i går’ og man kunne tilføje ‘nul respekt for sandhed og facts’ (min kommentar).

Han maner videre til forsighed, ‘fordi vi står ovderfor den her bølle, som går ud fra, at det eneste forhold, man kan have til andre nationer, bygger på tvang og magt. Det betyder, at vi er ved afslutningen på det, vi kalder for ‘Den Frie Verden’.

Han siger videre, at canadierne har mistet tilliden til amerikanerne, for det er jo ikke bare Trump der er aggressoren – det er ligeså meget de millioner af amerikanere som har valgt ham og som støtter hans isolatoriske politik og hans retorik om at næsten alle andre har snydt USA.

Han er også nervøs for hvor meget canadierne skal lide i kraft af tabte arbejdspladser og højere leve omkostninger, ved at stå fast på deres selvstændighed og uafhængighed af undertrykkende amerikansk handelsunion. Tilnærmelsen til EU skal også ses i dette lys, nemlig som en mulighed for at overleve i kraft af nye handelsforbindelser.

Vi må sige til de 41 millioner canadiere, vær ikke bange – kom trygt til Europa, sammen bliver vi en ny supermagt, der tegner en ny verdenorden og siger farvel til det synkende amerikanske romerrige.

Også handelsaftalerne med Indien og Latinamerikas største økonomier er vigtige i den sammenhæng. Personligt kunne jeg godt tænke mig, at Japan, Australien og Californien (!) også blev medlemmer af EU!